fbpx
Annonce

Andreas Christensen takker Chelsea for 10 gode år

FCBARCELONA.DK - 27.06.22

// Andreas Christensen

For nogle dage siden takkede Chelsea Andreas Christensen for hans tid i klubben og i dag er det AC der tager afsked med englænderne, men han afslører ikke hvor han spiller næste sæson, selvom alt tyder på Barca.

Skal man tro på de vedholdende forlydender, har Barca og Andreas Christensen, i Danmark mere kendt som AC, forlængst skrevet under på en aftale gældende fra den 1. juli, altså på fredag.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg har tilbragt ti fantastiske år i klubben, men jeg føler, at det er tid til en ny begyndelse for mig og min familie. Det har været mentalt hårdt de seneste måneder, da det har været en svær beslutning at skulle forlade klubben og fansene' kommer det fra danskeren ifølge Tipsbladet.

'Jeg er ikke den mest udadvendte person, så nogen gange ved folk ikke, hvor meget klubben og fansene betyder for mig. Jeg vil savne spillerne, staben og alle folk omkring klubben. Jeg ønsker klubben og fansene det bedste fremover' fortsætter han.

'Jeg har været heldig at spille under nogle fantastiske trænere som Conte, Mourinho og nu Thomas Tuchel. Sidste år havde jeg mit mest stolte øjeblik som spiller, da jeg løftede Champions League trofæet' siger han videre.

I afskeden kommer AC slet ikke ind på hvad fremtiden bringer, men mon ikke der snart kommer en melding om et skifte til selveste FC Barcelona?


© Getty Images

.:FORSIDE:.