fbpx

2000 - 2001

FCBARCELONA.DK - 16.12.19

Joan Gaspart blev valgt til præsident efter en lang og hård valgkamp. Hans første opgave var at finde en ny træner og valget faldt på Llorenc Serra Ferrer, men det holdt mindre end en sæson på grund af de svigtende resultater og Carles Rexach fik jobbet i stedet.

Sæsonen 2000/2001 huskes nok mest for, at Figo gjorde alvor af truslerne og forlod Barca til fordel for ærkefjenden Real Madrid. Da Figo og Madrid skulle spille mod Barca på Camp Nou, var catalanernes modtagelse nådesløs og hård. Han var tydeligt rystet og spillede en elendig kamp som Barca i øvrigt vandt 2-0.

Barca var på intet tidspunkt rigtig tæt på mesterskabet, og de sidste runder handlede det alene om, at sikre sig en af de 4 pladser som ville kvalificere dem til næste sæsons Champions League. Dette lykkedes på et hængende hår i sidste ligakamps allersidste minut, da Rivaldo scorede et fantastisk mål til 3-2 mod Valencia.

I Champions League led Barcelona den helt store nedtur, ved at ryge ud allerede i første gruppespil. I stedet deltog de i UEFA-cuppen hvor de nåede frem til semifinalen mod Liverpool.

I pokalturneringen nåede Barcelona til semifinalen hvor de blev slået ud af Celta. Indtil da havde de ikke imponeret i turneringen, men havde været heldige med at undgå svære modstandere.

.:FORSIDE:.