fbpx
Annonce

1899 - 1939

FCBARCELONA.DK - 16.12.19

Den 29/11 1899 mødtes 12 fodboldinteresserede mænd for at stifte en fodboldklub sammen. Initiativtageren til mødet var Joan Gamper, en regnskabsmedarbejder ved jernbanen. Han havde i et stykke tid arrangeret fodboldkampe for områdets mandlige beboere. De dannede klubben Football Club Barcelona. De spillede sin første kamp mod et andet catalansk hold, Catalá, som i øvrigt senere afslog en sammenlægning af de to klubber. Den dag i dag mindes man årligt Joan Gamper med afholdelsen af Gamper-turneringen som optakt til sæsonen.

Den første titel der blev vundet var det catalanske mesterskab i 1902, og op til 1910 sejrede Barca i flere mindre turneringer. I starten spillede de på Velódromo Bonanova, men inden for de næste 10 år, skiftede de hjemmebane 4 gange, indtil de i 1909 fandt mere stabile forhold på Calle Indústria.

1911-1939
Allerede her begyndte de vigtige titler at komme i hus. I 1911/12 og 1912/13 blev det spanske mesterskab vundet, det var en pokalturnering dengang. I 1920'erne dominerede Barca turneringen, idet den blev vundet 5 gange på 10 år. Første gang de vandt ligaen var i 1928/29. I 1922 skiftede Barca hjemmebane til Les Corts. Grundet den tragiske borgerkrig i Spanien i årene 1936-39, blev der ikke spillet fodbold i en årrække, og mange af spillerne døde under krigen.

.:FORSIDE:.