FCBARCELONA.DK - 16.12.19
Fodbolden kom langsomt i gang igen efter borgenrkrigen og Barca vandt pokalturneringen i 1941/42 og ligaen i 1944/45, 1947/48 og i 1948/49.
En af de første store stjerner i Barcelona var Ladislau Kubala fra Ungarn. Han blev i klubben i 11 sæsoner og blev betegnet som en ren målmaskine. I sin tid i Barca var han med til at vinde 4 ligaer og 5 pokalturneringer.
Barca vandt ligaen 1951/52 og 1952/53, mens pokalen blev vundet i 1950/51, 1951/52, 1953/54 og i 1956/57. I 1957 byggede man Camp Nou med plads til 93.053 tilskuere. Oprindeligt var det planen at der skulle have været plads til 150.000, men man måtte nøjes med mindre.
Kubala fortsatte med succes i klubben indtil 1961, han nåede ialt at spille 329 kampe og scorede 243 mål. På holdet i denne periode var også spanieren Luis Suárez som mange fortsat regner for den bedste spanske spiller nogensinde.
Barca vandt ligaen i 1958/59 og i 1959/60, begge gange foran Real Madrid, mens pokalen blev vundet i 1958/59, 1962/63 og 1967/68.
I 1971 indvidede man Palau Blaugrana for at udvikle de andre sportsgrene som efterhånden var kommet med i FC Barcelona. Samme år vandt Barca pokalen, mens de hele sæsonen kæmpede hårdt med Atl. del Madrid om ligaen, men kun for at se Valencia løbe med titlen i sidste spillerunde.