fbpx
Annonce

2006 - 2007

FCBARCELONA.DK - 16.12.19

Ligaen:
Forholdsvist tidligt på sæsonen blev Messi og Eto'o langstidskadet og det påvirkede tydeligt Barca's spil. De holdt sig dog alligevel med helt fremme i kampen om mesterskabet, men svingende resultater i slutfasen betød, at Real Madrid sikrede sig titlen i sidste spillerunde. Begge hold sluttede med 76 point og Barca havde den bedste målscore, men da det er indbyrdes opgør der tæller i Spanien, løb Madrid med mesterskabet.

Copa del Rey - pokalturneringen
Barca kom til semifinalen uden de store problemer og her ventede Getafe. Første opgør på Camp Nou endte med en sikker 5-2 sejr til Barca og finalepladsen syntes sikret, men i returkampen oplevede catalanerne den helt store nedtur, da Getafe vandt med ydmygende 4-0.

Champions League
Det er aldrig sket før, at et hold har vundet Champions League to sæsoner i træk og det skete heller ikke for Barcelona. De havde besvær med at komme videre fra gruppespillet og i 1/8 finalen blev de slået ud af Liverpool. Første opgør på Camp Nou endte med en 2-1 sejr til englænderne og selvom Barca vandt 1-0 i Liverpool, var det ikke nok til at forhindre en hurtig exit.

Barca oplevede derved en sæson uden titler af betydning. derudover oplevede holdet også en del intern uro, specielt da Eto'o var ude med en klar kritik af Rijkaard og Ronaldinho. Den uro var der mange der gav skylden for, at sæsonen 2006/07 aldrig blev nogen succes.

.:FORSIDE:.