fbpx
Annonce

Girona sender Barca ned på tredjepladsen

FCBARCELONA.DK - 27.04.24

 


Presset er øget på Xavi og hans spillere inden mandagens hjemmekamp mod Valencia. Girona vandt i dag deres kamp ude over Las Palmas og det betyder, at de catalanske naboer nu har overtaget den eftertragtede andenplads.

Med mesterskabet udenfor rækkevidde, må Barcas mandskab tage til takke med at kæmpe for den andenplads i ligatabellen, der giver adgang til næste sæsons spanske Supercup.

Den andenplads kan dog ikke tages for givet, for Girona har tydeligvis ikke tænkt sig at give op i toppen af ligaen, efter at de ellers oplevede et formdyk og smed en del point, der betød farvel til drømmen om en sensationelt mesterskab.

Artiklen fortsætter under annoncen


I eftermiddag skulle Girona på besøg hos oprykkerne fra Las Palmas og den opgave blev løst overbevisende med en sejr på 0-2. Det resultat betyder, at de overhaler Barca og tager andenpladsen, ét point foran sine catalanske landsmænd, der altså har spillet en kamp færre.

Mandag aften har Barca derfor brug for at svare igen og tage de tre point mod Valencia, så de kan generobre andenpladsen. Det vil være vigtigt inden næste weekends nøglekamp, hvor netop Barca og Girona mødes på sidstnævntes hjemmebane Estadi Montivili. Vinderen af den kamp vil ligne en favorit til andenpladsen.

girona2F

// La Liga
.:FORSIDE:.