fbpx
Annonce

AC og Braithwaite nåede kun at træne sammen en uge

FCBARCELONA.DK - 17.07.22

// Andreas Christensen // Martin Braithwaite

Det er aldrig sket tidligere, at to danskere er en del af Barcas førsteholdstrup på samme tid, men sådan er det lige nu med Andreas Christensen og Martin Braithwaite. Det tegner dog til snart at slutte efter kun en uge sammen.

Da Michael Laudrup var i FC Barcelona i første halvdel af 90'erne, var både Ronnie Ekelund og Thomas Christiansen også i klubben. Ingen af de to sidstnævnte blev dog en del af førsteholdstruppen, men nåede kun til B-holdet.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Nu er der for første gang to danskere i førsteholdstruppen på samme tid, efter at Andreas Christensen blev præsenteret i sidste uge. AC har trænet med en uges tid og her har han haft selskab af sin landsholdskollega Martin Braithwaite, hvilket helt sikkert har været en stor hjælp for den centrale forsvarsspiller.

Meget tyder dog på at deres fælles tid i klubben allerede er et overstået kapitel. Braithwaite blev ikke udtaget til træningsturen til USA og det var endnu et klart signal om, at han ikke indgår i planerne. Derfor er det meget muligt, at Braithwaite har fundet sig en ny klub når Andreas Christensen og de øvrige spillere vender tilbage om to uger.

De to landsholdskammerater ser således ud til kun at have fået en enkelt uge sammen i Barca.

.:FORSIDE:.