fbpx
Annonce

Xavi: 'Jeg har ikke overvejet at stoppe. Tværtimod'

Anders Lang Jensen - 15.12.23

© Getty Images
// Xavi // Valencia
 


Presset stiger i Barca efter nogle skuffende resultater i den seneste perioder, og det blæser mere omkring Xavi end nogensinde i hans tid som Barca-træner. Xavi afviser dog fyringsrygterne og maner til ro omkring hele projektet.

’Det hele er hårdere nu, men jeg vil fortsætte for at få vendt det. I disse situationer giver jeg endnu mere af mig selv, og jeg har ikke overvejet at stoppe. Tværttimod. Jeg vil ikke skuffe og efterlade mit livs klub’, kom fra Xavi på dagens pressemøde forud for opgøret mod Valencia lørdag aften.

’Jeg er stadig meget begejstret for projektet. Det er tid til at være rolige og få selvtilliden tilbage. Jeg tror på projektet mere end nogensinde, og vi står sammen. Jeg snakkede med Deco i går, og alt er i orden. Det siges, at vores forhold er dårligt, men mit forhold til Deco er helt exceptionelt’ fortsatte han.

Her er hvad han også udtalte:

Holdets tro på projektet:
’Holdet tror stadig på måden, vi gør det på. Det er der ingen tvivl om. Vi har et stærkt omklædningsrum, og alle bliver selvfølgelig frustrerede, når tingene ikke går godt, men de er fuldt engagerede i trænerstaben og klubben’.

’Det samme skete for os sidste år. Sidste sæson i oktober var snakken også om, at vi skulle smide det hele, men i sidste ende var det en stor sæson. For fem måneder siden var vi rundt i gaderne for at fejre vores to trofæer’.

Manglende forståelse for nuværende kritik:
’Jeg forstod alt larmen og kritikken sidste år, da vi røg ud af Champions League, men jeg forstår den ikke i denne sæson. Vi har vundet gruppen i Champions League, vi er med i kampen om La Liga, og vi skal stadig spille i Copa del Rey og Super Cuppen’.

Kampen mod Valencia:
‘Det er en finale. Vi har brug for point, for vi præsterer ikke, som vi skal i ligaen. Nederlagene til Real Madrid og Girona tog hårdt på os, og Valencia-kampen er en meget svær kamp, for Valencia på Mestalla er en svær modstander at møde’, sluttede Xavi.

xavi64

 

.:FORSIDE:.