fbpx
Annonce

Xavi: 'Det vil være godt for Araújo at komme til VM'

Markus Johannessen - 07.11.22

// Ronald Araujo

Der er fortsat spekulationer omkring, hvorvidt Ronald Araújo bliver klar til VM. Det er i Xavis interesse at passe godt på forsvarsspillerens fysik, men cheftræneren afviser ikke at lade ham tage afsted. 

Da Araújo pådrog sig en skade mod Finland, var der delte meninger vedrørende hans helingsproces. Barcas sportslige ledelse så helst, at Araújo gennemgik en operation, hvorimod Uruguays landsholds ledelse var skeptiske overfor et kirurgisk indgreb i frygt for, at miste en nøglespiller til VM.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Operationen ville nemlig betyde længere tid på skadeslisten, men til gengæld lavere risiko for tilbagefald. Selvom Araújo valgte den langsigtede løsning og lod sig operere, ser det ud til at den 23-årige forsvarsspiller indgår i Diego Alonsos VM-trup - og endda med Xavis accept. 

'Jeg har talt med Araújo om at han kan rejse til VM. Jeg har også talt med Diego Alonso og vi er blevet enige om, at det kunne være godt for ham at tage afsted og støtte sit urugayanske landshold - og forhåbentligt kommer han sig i tide' udtalte Xavi via pressemødet efter opgøret mod Almería. 

'Selv hvis det blot har en positiv psykologisk effekt for landsholdet, at han er til stede, så synes jeg han skal tage afsted' afsluttede Xavi.

Ifølge den catalanske avis Sport, vil den endelige beslutning om Araújos deltagelse blive truffet i denne uge.

.:FORSIDE:.