fbpx
Annonce

Rapport fra UEFA: Stor stigning i Barcas indtægter

FCBARCELONA.DK - 16.02.24

// Økonomi

Barcas økonomi er stadig under pres, men nu har UEFA udgivet en rapport der viser, at klubbens indtægter er steget så markant, at de nu indtager en tredjeplads på listen over klubbernes omsætning.

UEFA kom i går med deres årlige rapport over klubbernes økonomi, den såkaldte UEFA European Club Finance and Investment Landscape Report.

Her fremgår det blandt andet, at Barcas indtægter er steget fra 639 mio. euro til 815 mio. euro, svarende til en stigning på hele 27,54%, hvilket ingen af de øvrige europæiske storklubber kan matche.

Artiklen fortsætter under annoncen


Fremgangen betyder samtidig, at Barca avancerer fra en 7. plads til en 3. plads på listen over klubber med den højeste omsætning. Real Madrid topper listen med 841 mio. euro, mens Manchester City ligger på 836 mio. euro. Barca har dermed overhalet klubber som PSG, Manchester United, Liverpool og Bayern München.

Barcas store problem er dog hovedsageligt de høje lønninger og her indtager klubben en andenplads, kun overgået af PSG, men mere end Manchester City og Real Madrid. En sænkning af lønudgifterne er nøglen til yderligere en forbedring af økonomien.

UEFA's rapport er dog en opmuntring for præsident Laporta og den øvrige ledelse, for den er et bevis på, at det går den rigtige vej med at genoprette økonomien, selvom der stadig er lang vej til målet.



.:FORSIDE:.