Ansu Fati er fastlagt på at overbevise Xavi til sommer
Anders Lang Jensen - 28.04.24
Efter et skuffende lejeophold i engelske Brighton i denne sæson vender Ansu Fati tilbage til Barca om kort tid, når sæsonen er færdigspillet. I Barca overvejer man et salg, men Ansu Fati har planer om at overbevise Xavi.
Både en lejeaftale og et permanent salg er på bordet for ledelsen, når navnet Ansu Fati skrives på tavlen. Klubben har svært ved at se en fremtid og en rolle på holdet for Ansu Fati, men sommerens pre-season kan blive helt afgørende for kantspillerens situation.
Artiklen fortsætter under annoncen
Ifølge avisen Sport er Ansu Fati, trods en skuffende sæson i Brighton, meget motiveret for at komme retur til Barca og være med omkring holdet til sæsonforberedelserne. Avisen melder, at Fati er overbevist om, at han kan tilspille sig en plads på holdet under Xavi i den kommende sæson.
Lykkedes det ikke at få vendt synet på ham i Barca, trækker det op til et skifte i løbet af sommerens transfervindue. Der er interesse fra La Liga-klubber, hvor en ny lejeaftale virker til at give mest mening. Her er Sevilla på banen, og det var klubben fra Andalusien også inden skiftet til Brighton sidste år.
// Ansu Fati