fbpx
Annonce

Ansu Fati udgik med muskelskade for Brighton

Anders Lang Jensen - 26.11.23

 


Lejeopholdet i engelske Brighton for Barcas Ansu Fati er ikke forløbet optimalt i efteråret indtil videre, men kantspilleren har leveret bedre på det seneste. Lørdag startede han inde, men måtte hurtigt udgå med muskelproblemer.

Karrieren har budt på en del skader for Ansu Fati, og målet med denne sæsons lejeophold i Premier League-klubben Brighton var at finde tilbage til sit tidligere høje niveau uden skadespauser. I Fatis blot anden start i en Premier League-kamp blev han i går muskelskadet efter 20 minutter.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Lørdag eftermiddag startede Ansu Fati nemlig inde for Brighton mod Nottingham Forest, og Barca-spilleren startede kampen aktivt med mange gode aktioner. Efter en dribling og sprint efter 20 minutter mærkede Fati dog et ubehag i låret og blev hurtigt skiftet ud.

Håbet er, at der ikke venter en lang skadespause for Ansu Fati, men muskelskader er ikke nemme at komme hurtigt tilbage fra. Derfor er Fati meget vel desværre slået tilbage til start efter en ellers god periode for Brighton, hvor han mere og mere har bidt sig fast i startopstillingen.

fati30

 

// Ansu Fati
.:FORSIDE:.