fbpx

PSV-træner: 'Vi aktiverer ikke købsoptionen på Dest'

FCBARCELONA.DK - 11.05.24

// Dest

I går var der forlydender om, at PSV ikke ville benytte deres købsoption på Sergiño Dest til sommer. Det bekræfter klubbens træner nu, men han forsikrer også om, at PSV meget gerne vil beholde Barca-spilleren.

PSV stod til at betale købsoptionen på den lejede Sergiño Dest, der har gjort det godt i denne sæson, men en alvorlig knæskade har ændret situationen. Det var uvist hvad PSV ville gøre, men det har deres træner Peter Bosz nu løftet sløret for.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Vi aktivrerer ikke købsoptionen, men vi håber stadig at han bliver. At vi ikke aktiverer købsoptionen betyder ikke, at muligheden for at blive her er væk' kom det fra ham på et pressemøde ifølge avisen Sport.

Også klubbens direktør Marcel Brands holder døren åben for Dest. 'Vi har forhandlet med hans agent i sidste uge og det går i den rigtige retning. Vi tror på Sergiño og at han vender tilbage i god form. Vi vil rigtig gerne have, at han bliver i PSV' sagde han.

Dermed er det op til PSV og Barca at blive enige om vilkårene for et skifte. Her står Barca i en dårlig forhandlingsposition, da det drejer sig om en spiller, der tidligst kan spille fodbold igen til januar næste år.

dest18F

.:FORSIDE:.