fbpx

Lewandowski håber stadig at vinde Ballon d'Or 2020

FCBARCELONA.DK - 28.04.24

// Robert Lewandowski

Robert Lewandowski har aldrig prøvet at vinde den eftertragtede Ballon d'Or, men han har ikke opgivet håbet om at gøre det. I et interview udtrykker han håb om at vinde 2020-udgaven, der ikke blev uddelt på grund af corona.

Ballon d'Or blev ikke uddelt i 2020 på grund af coronapandemien, men der har været forlydender om, at magasinet France Football, der står for kårringen, overvejer at råde bod på det og kåre med tilbagevirkende kraft. Det håber Robert Lewandowski sker.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg har hørt rygter om, at Ballon d'Or 2020 kan blive uddelt med forsinkelse. Det år var genialt for mig, for jeg var på mit højeste niveau og vi vandt alt. Lad mig sige det på den måde, at hvis jeg modtog Ballon d'Or med fire års forsinkelse, ville jeg ikke blive fornærmet. Det ville være en stor ære og jeg ville acceptere prisen' udtaler han til den tyske avis Bild.

Året efter, i 2021, blev Lewandowski nummer to efter Messi. '2021 tilhørte Lionel Messi, men jeg havde mine bedste år i 2020 og 2021. En ven sendte mig min statistik. Jeg scorede 100 mål i 85 kampe, så selvfølgelig ville jeg gerne havde modtaget Ballor d'Or dengang' siger Lewandowski videre.

'Det er ikke fordi jeg er vred eller nostalgisk fordi jeg endnu ikke har vundet trofæet, men jeg føler at jeg burde have vundet ét af de to år' afslutter Barca-angriberen.

lewandowski87F

.:FORSIDE:.