fbpx
Annonce

Oblak: 'Ligaen har aldrig været mere jævnbyrdig'

Peter Vyff - 01.12.23

// Atletico Madrid // Oblak

Barca tager på søndag imod Atlético Madrid, i en af sæsonens vigtigste kampe. Catalanerne er presset til sejr, men det kræver dog at de formår at forbipassere Jan Oblak, som ser kampen om mesterskabet helt åben.

Det er kun blevet til tre sejre i Barcas sidste seks kampe i La Liga, og det har sat holdet noget under pres. Sidste sæsons mesterhold befinder sig i øjeblikket på en fjerdeplads, a point med Atlético Madrid, som dog har spillet en kamp færre, mens der er fire point op til henholdsvis Girona og Real Madrid på en delt førsteplads.

Catalanerne er derfor pisket til sejr på søndag, når Atlético Madrid gæster Olímpic Lluis Companys. Barca skal dog finde en måde at score på Jan Oblak, der af flere betragtes som en af denne generations bedste målmænd.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Ligaen har aldrig været mere jævnbyrdig. Alle hold spiller godt, og hver kamp er blevet meget sværere. Selvfølgelig var der tidligere meget snak om Cristiano og Messi, men ligaen er ikke blevet nemmere med deres afsked. Vi har stadig en masse fantastiske spillere, og konkurrencen i La Liga er rigtig stor' sagde Oblak til nyhedsmediet Estadio Deportivo

Landsholdsspilleren kom også ind på de legendariske opgør mod netop Messi, der i Barcas storhedstid var flankeret af Luis Suárez og Neymar: 'De bedste kampe mod Barca var i 2015, især da Messi, Suárez og Neymar spillede på deres højeste. Barca spillede noget af det smukkeste fodbold nogensinde, men deres hold har ændret sig meget gennem årene' forklarede målnanden.

Den 30-årige Oblak kom til sidst ind på den tidligere holdkammerat, João Félix, som han står overfor på søndag: 'Jeg kender João, og han kender mig. Han er en spiller af høj kvalitet, som til enhver tid kan score. Men alle kampe er forskellige, og selvom jeg holder af ham, vil jeg gøre alt for at stoppe ham' afsluttede Atlético-stjernen.



.:FORSIDE:.