fbpx
Annonce

Laporta: 'Real Madrid har fået dommerhjælp i 70 år'

FCBARCELONA.DK - 17.04.23

// Joan Laporta

Joan Laporta holdt mandag formiddag pressemøde i forbindelse med den korruptionssag, som har hængt over klubben de seneste måneder. Her understregede præsidenten catalanernes uskyld og angreb både ligapræsidenten og Real Madrid.

På mandagens pressemøde var det en særdeles bestemt og meget klar Joan Laporta, som efter en intern undersøgelse slog fast, at Barca aldrig nogensinde har betalt for dommerhjælp eller anden ulovlig hjælp. Derudover understregede Barca-præsidenten, at der absolut ingen beviser er for noget som helst, at Barca har været offer for en skandaløs lynch i medierne. Sidst men ikke mindst angreb han både UEFA, La Liga-præsidenten og Real Madrid.

Læs Joan Laportas udtalelser her.

Anklager:
'FC Barcelona er i øjeblikket offer nogle anklager, som på ingen måde har hold i virkeligheden. Barca har aldrig nogensinde foretaget nogle handlinger eller betalt nogle penge for at drage en uretmæssig fordel i nogle turneringer. Det er også domstolens konklusion, da de i deres skrivelse meddeler, at man ikke kan forbinde de betalinger, som der har været, med en indflydelse på dommerne. Det har ikke kunne bevise noget og det er fordi, at de absolut intet er at komme efter'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Intern undersøgelse:
'Vi har selv foretaget en intern undersøgelse og vi har vores egen compliance afdeling. Deres konklusion er ligeledes, at man ikke har fundet et eneste bevis på sportslig korruption eller noget, som har haft indflydelse på fair play. De penge, der er blevet betalt, har udelukkende været for helt almindelige sportslige scouting services - heriblandt analyser af dommerne. Dokumenter med disse analyser slettes som reglerne dikterer det efter fem år'.

Javier Tebas:
'Jeg vil gerne i særdeleshed kritisere La Liga-præsidenten for hans ageren i denne sag. Med hans konstante udtalelser har han blot hældt mere benzin på bålet og derudover har han sendt falske beviser til domstolen. Jeg kræver, at han stopper med at komme med sine destruktive udtalelser, for de hører ingen steder hjemme. Han bruger information og dokumenter, som er falske'.

Real Madrid:
'En klub, som har tilsluttet sig anklagen mod os, er Real Madrid. Real Madrid er historisk set er blevet hjulpet af dommerne. De er en klub, som kan betegnes som "regimets klub". Vi må ikke glemme, at størstedelen af præsidenterne for dommerkomiteen igennem syv årtier har været tidligere medlemmer, tidligere spillere eller tidligere bestyrelsesmedlemmer i Real Madrid. Gennem 70 år har de personer, som skulle sørge for den upartiske retfærdighed i spansk fodbold, været direkte forbundet med Real Madrid. At de så nu kommer med disse uretmæssige og falske anklager, forekommer mig både kynisk og hyklerisk. Jeg håber, at retssagen vil sætte dem på plads og straffe dem'.

Smædekampagne:
'Det er ikke nogen tilfældighed, at denne smædekampagne kommer nu. Barca er lige nu ved at kunne se lyset for enden af tunnelen efter en svær tid og derudover er det pudsigt, at dette sker lige efter, at vi har afvist La Ligas aftale med fonden CVC. Udover Real Madrid og La Liga-præsidenten har også UEFA tilsluttet sig smædekampagnen, hvilket er skuffende. På den anden side vil jeg gerne rose præsidenten for det spanske fodboldforbund og FIFA for ikke at have udtalt sig'.

.:FORSIDE:.