fbpx
Annonce

Avis: Laporta støtter forsat Xavi efter CL-fadæse

Simon Arun Vrábel - 09.11.23

// Xavi // Joan Laporta

Selvom de danske Barca-fans, ligesom mange andre tilhængere over, er splittede om deres tillid til Xavi, så har klubbens præsident, Joan Laporta, forsat fuld tiltro til Xavi. Det skulle han onsdag formiddag have fortalt cheftræneren.

Efter to helt forfærdelige kampe mod Real Sociedad og Shakhtar Donetsk, som samtidig kom i kølevandet på nederlaget i El Clásico, skulle man tro, at sædet under Xavi var begyndt at stige i temperatur, men Joan Laportas opbakning til holdets cheftræner er forsat uændret.

Man skal faktisk helt tilbage til hjemmebanesejren over Real Betis og den efterfølgende Champions League-sejr over Royal Antwerp, som begge blev vundet med 5-0, for at finde den sidste gang, at Barca vandt med mere end et mål over sin modstander. Siden da er det blevet til 10 kampe, hvor man har tabt til Shakhtar Donetsk og Real Madrid, spillet uafgjort med Granada og Mallorca, imens de resterende kampe kun er blevet vundet med et mål til forskel.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det ville derfor ikke være unaturligt hvis jorden under Xavi Hernández begyndte at ryste, men avisen Mundo Deportivo fortæller, at Joan Laporta, som af sundhedsmæssige årsager ikke kunne være til stede til kampen i Hamborg mod Shakhtar Donetsk, i stedet gav Xavi et telefonopkald onsdag formiddag. Her var budskabet klart, nemlig at cheftræneren forsat har Laportas totale opbakning og tiltro til, at han forsat er den rette mand i trænersædet.

Imens både resultaterne og spillet har været langt fra de forventninger, der er til FC Barcelona, så har Xavi også måttet kæmpe hårdt med skader hos flere nøglespillere som Ronald Araújo, Jules Koundé, Pedri, Frenkie de Jong, Lewandowski og Raphinha. Med undtagelse af De Jong, er de alle kommet retur fra deres respektive skader og fået minutter i benene, så derfor er forventningerne til, at man genfinder spillet allerede på lørdag mod Deportivo Alavés da også store.

Lørdagen kamp, som er nummer 13 i ligaen, fløjtes i gang kl. 16.15 men den vises desværre ikke på dansk tv.

.:FORSIDE:.