fbpx
Annonce

Laportas helbred afholder ham fra at flyve til udekampe

Simon Arun Vrábel - 06.11.23

// Joan Laporta

Præsident Laportas helbred er tilsyneladende ikke det bedste og den seneste melding fra lægerne lyder på, at Barcas præsident ikke må flyve, hvilket blandt andet afholder ham fra at resje til udekampen mod Shakhtar Donetsk.

Barcas præsident har fået et midlertidigt påbud om at flyve, hvilket har betydet, at Joan Laporta i den seneste måned har taget bilen eller toget til de forskellige arrangementer, som han skulle deltage i. Tirsdagens Champions League-kamp mod Shakthar Donetsk må Laporta dog melde afbud fra, da turen fra Barcelona til Hamborg er for lang.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er avisen Sport, som kan fortælle, at Joan Laportas helbred endnu ikke er blevet bedre, og faktisk står det så slemt til, at Barcas præsident ikke må flyve på ubestemt tid. Som den dedikerede culé Laporta altid har kendt for at være, har det dog ikke afholdt den 61-årige præsident fra at deltage i en lang række arrangementer for at repræsentere klubben.

Således fortæller avisen videre, at Laporta tog både tog og bil, for at se holdet spille Champions League-kampen mod Porto i den portugisiske kystby, som ligger over 1.000 km. Fra Barcelona. Ligeledes tog Laporta toget til Madrid for at deltage i La Liga-forsamlingen, og i forbindelse med Ballon d’Or ,hvor Barca var velrepræsenteret, tilbagelagde præsidenten også mere end 1.000 km i tog bag sig for at deltage.

Sport fortæller dog, at kampen mod Shakthar Donetsk, som spilles i Hamborg på grund af krigen i Ukraine, er grænsen for, hvor langt Laporta kan og må rejse. Distancen fra Barcelona til Hamborg er på knap 2.000 km. Og hvad enten man tager toget, bilen eller kombinerer de to, vil turen tage godt 20 timer. Joan Laporta vælger derfor at blive hjemme, men der er ingen tvivl om, at han hellere end gerne var taget afsted.

Barcas sidste Champions League kamp er også på udebane, men da den er imod Royal Antwerp i Belgien, forventes det, at Laporta endnu engang er at finde på tilskuerpladserne. Samtidig er La Liga-kampene også logistisk mulige med en kombination af tog og bil. Alt imens håber alle på, at præsidentens helbred snarest tillader ham at kunne rejse med resten af holdet med fly til diverse udekampe.



.:FORSIDE:.