fbpx
Annonce

Laporta: 'Landsholdets succes skal tilskrives Xavi'

FCBARCELONA.DK - 29.11.22

// Xavi // Joan Laporta

Præsident Joan Laporta glæder sig over Spaniens gode start på VM og ikke mindst at Barca-spillere dominerer på landsholdet i Qatar. Han tilskriver Xavis arbejde som afgørende for at det går så godt ved slutrunden.

'Jeg synes det er fantastisk. Vi er stolte i Barcelona over hvordan vores spillere og holdet spiller. Det er nogle meget talentfulde spillere der henrykker hele verden og hovedparten af dem er fra Barcelona. Vi er stolte over at se disse spillere' udtalte han i går til avisen Marca.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Herefter var der ros til Xavis betydning for succesen i Qatar. 'Vores træner gør det rigtig godt og derfor fører vi ligaen. At landsholdet nu gør det så godt er en konsekvens af det arbejde der udføres i Barcelona. Luis Enrique har ramt plet med gruppe spillere, hvor de fleste er fra Barcelona. Det gør det lettere at spille sammen. En stor del af æren skal tildeles Xavi, for det ham der giver dem spilletid i Barcelona' fortsatte Laporta.

Laporta er overbevist om, at hans spillere kan gå hele vejen ved slutrunden. 'Vi er favorit til at vinde VM, men der er flere andre favoritter som Brasilien eller Frankrig, men Spanien er blandt dem. Vi har muligheden og vi må se hvordan det udvikler sig' afsluttede Barca-præsidenten.



.:FORSIDE:.