fbpx
Annonce

Avis: Smerter hos Dembélé skaber bekymring

Rune Stentoft Arlbjørn - 14.04.21

// Ousmane Dembélé


Dembélé har været meget plaget af skader i sine tre første sæsoner i Barca, men i denne sæson har han været mere konsistent i forhold til at spille fast. De seneste uger har han dog angiveligt oplevet smerter og det skaber bekymring.

Den catalanske avis Sport skriver, at Dembélé i de seneste uger har døjet med smerter i hoften, men de har ikke været så slemme, at han ikke har kunne spille. Alligevel skaber smerterne dog bekymring i den catalanske storklub med tanke på hans skadeshistorik.

Dembélé har som bekendt lagt sit liv om med flere gode vaner efter tre meget svære år med mange skader. Derfor har man set noget af det bedste spil fra franskmandens side i Barca i de seneste måneder. Alligevel har Dembélé på det seneste måtte spille med smerter.

Smerterne i hoften har stået på i de seneste uger og blev kun værre for Dembélé af at være samlet med det franske landshold i slutningen af marts. Dembélé vil have bedst af noget hvile, men han vil ikke holde pause nu hvor holdet er i den afgørende del af sæsonen.

Han vil ifølge avisen holde fast i følelsen af at være fodboldspiller med den kontinuerlige mængde af kampe han har spillet. Dertil har Dembélé også tankerne rettet mod sommerens EM slutrunde, hvor han vil være med for Frankrig.

Koeman fortsætter med at spille med Dembélé så længe franskmanden selv føler, at han kan spille med smerterne, men i Barca er man bekymret, da smerterne ikke ser ud til at stoppe lige foreløbig. Derfor holder lægerne nøje øje med den den 23-årige kantspiller.

.:FORSIDE:.