fbpx
Annonce

Avis: Barca tæt på at gå glip af 50 mio. euro

Peter Vyff - 16.03.24

// VM for klubhold

Barca håber stadig at komme med til næste års FIFA Club World Cup, der afholdes i USA. Catalanernes håb led dog et alvorligt knæk forleden, da Atlético Madrid sikrede sig en plads i kvartfinalen i Champions League.

Næste år afholder FIFA et stort anlagt klub-VM, og som situationen ser ud lige nu, bliver det ikke med Barcas deltagelse. Catalanernes sløje indsats i Europa de sidste par sæsoner har nemlig sat sine spor i det store pointregnskab, hvor man halter noget efter Atlético Madrid.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ledelsen håbede derfor på et nederlag til madrilenerne forleden, da det havde forhøjet chancen for en VM-deltagelse betragteligt. Udover at miste chancen for at deltage i turneringen, står Barca ifølge avisen Mundo Deportivo også til at gå glip af mindst 50 mio. euro i indtægter.

Der er dog en smule håb endnu, hvilket dog kræver, at Barca skal hente to sejre i Champions League-kvartfinalerne, samt minimum én uafgjort i semifinalen. Samtidig skal Atlético Madrid tabe begge sine kvartfinalekampe, og der skal derfor ske et mindre mirakel hvis VM-deltagelsen skal sikres.

Barca kan dog også sikre sig kvalifikation ved at vinde Champions League, men er der dog noget vej endnu. FIFA har også offentliggjort, at der vil være to wildcard-invitationer til turneringen, som vil blive sendt ud efter denne sæson, og da Barca er en af de mest populære klubber i verden, er det også en mulighed.

yamal69F

.:FORSIDE:.