fbpx
Annonce

Barca får svært ved at kvalificere sig til Klub-VM

Peter Vyff - 23.02.24

// VM for klubhold

Barca fik onsdag et godkendt resultat med hjem til Catalonien, da det blev til en uafgjort mod Napoli i Champions League. Det ene point gør dog, at det bliver meget svært at kvalificere sig til FIFA Club World Cup til sommeren 2025.

Selvom onsdagens resultat på mange måder ikke afspejlede kampens forløb, fik Barca et udemærket udgangspunkt med hjem fra Italien. Catalanerne kan med en sejr på hjemmebane om to uger, selv afgøre deres skæbne i Champions League, og booke en plads i turneringens kvartfinale.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det uafgjorte resultat gør dog, at det bliver svært for Barca at kvalificere sig til næste års Club World Cup, der afholdes i USA. Det kræver, at Atlético Madrid overhales på UEFA-ranglisten over fleste indhentede point i Champions League, i de sidste fire foregående sæsoner.

Catalanerne havde før sidste spillerunde syv point op til Atlético, der tabte på udebane til Inter. Barca formåede dog ikke at indhente to point, som en sejr giver i rangliste-systemet, og da det istedet blev til en uafgjort mod Napoli, blev der kun halet ind med et enkelt point.

Udover at få point ved en sejr og en uafgjort, får holdene også et point for at spillere sig videre i turneringen. Barca er derfor nødsaget til at vinde mod Napoli og kvalificere sig til kvartfinalen, og samtidig håbe på at Atlético Madrid ikke får point hjemme mod Inter.

Forskellen vil dog fortsat være på tre point, hvilket betyder, at Barca som minimum er nødt til spille sig helt frem til semifinalen, hvis deltagelsen til Klub-VM skal blive en realitet. Uanset hvad, er det dog sikkert, at vinderen i Champions League booker sig en billet til VM, og det er fortsat det som catalanerne drømmer om.



.:FORSIDE:.