fbpx
Annonce

Barca får meget svært ved at komme med til klub-VM

FCBARCELONA.DK - 18.12.23

 


Sommeren 2025 bliver FIFA's første VM for klubhold i det nye format spillet. 32 klubber kan kvalificere sig heraf bliver tolv fra Europa. Som det ser ud lige nu, får Barca mere end svært ved at komme med i turneringen.

32 hold skal dyste om VM for klubhold i USA, i et format der bliver meget lig det man ser for landshold. Turneringen afvikles fra midt juni til midt juli i 2025.

FIFA har sat kriterierne for hvem der kan deltage og her vil man sikre, at klubber fra hele kloden deltager. Derfor ligger det allerede fast, at Europa bliver repræsenteret med tolv klubber. De tre seneste vindere af Champions League er sikre deltagere, hvilket er Chelsea, Real Madrid og Manchester City.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


De øvrige ni pladser fordeles efter et rakingsystem, hvor man ser på klubbernes præstationer i Champions League. Her ligger det fast, at Bayern München, Inter, PSG, Porto og Benfica allerede er kvalificeret.

En anden regel er, at hvert land højest må have to klubber med til VM, og da Real Madrid allerede har taget den ene plads, er der kun én tilbage at slås om. Her ser det svært ud for Barca, for Atlético Madrid har en langt bedre raking end Barca lige nu. Det skyldes at Barca er røget ud af gruppespillet i de to seneste sæsoner.

For at Barca skal kunne overhale Atlético Madrid, skal holdet enten vinde Champions League denne sæson eller i det mindste nå meget længere i turneringen end madrilenerne. Atlético Madrid er ligsom Barca klar til ottendedelsfinalerne som gruppevinder.

Der er derfor rigtig meget der skal gå Barcas vej, hvis de vil have forhåbninger om, at komme med til det første klub-VM i det nye format.



// VM for klubhold
.:FORSIDE:.