fbpx

Barca er tilbage på andenpladsen i La Liga

FCBARCELONA.DK - 14.05.24

 


Girona smed forleden point i deres uafgjorte ligakamp mod Alavés og den gave udnyttede Barca mandag aften, hvor man med en sejr på 2-0 generobrede andenpladsen i tabellen.

Det spanske mesterskab er som bekendt gået til Real Madrid og derfor kæmper Barca nu om den vigtige andenplads i ligaen, som sikrer direkte kvalifikation til Champions League.

Her havde Barca mandag aften mulighed for at generobre andenpladsen, da man på hjemmebane mødte Real Sociedad. Forinden havde Girona skuffet på udebane og spillet 2-2 mod Alavés, hvilket betød, at Barca med en sejr ville rykke forbi de catalanske naboer.

Artiklen fortsætter under annoncen


Og Barca sejrede som bekendt mod Real Sociedad, hvor man med scoringer af Lamine Yamal og Raphinha sikrede en sejr på 2-0. Dermed rykker Barca op på andenpladsen med 76 point, mens Girona følger på tredjepladsen med 75 point. 

Der er spillet 35 runder af den spanske liga og dermed er der kun tre kampe tilbage, hvor Barca og Girona skal kæmpe videre om andenpladsen. Girona skal møde Villarreal, Valencia og Granada, mens Barca møder Almeria, Rayo Vallecano og Sevilla.

Se stillingen i La Liga her.


// La Liga
.:FORSIDE:.