fbpx
Annonce

Barca er i alvorlig fare for at misse Klub-VM

Peter Vyff - 12.04.24

// VM for klubhold

Det officielle VM for klubhold afholdes næste år i USA, og det bliver sandsynligvis uden Barcas deltagelse. Der er dog fortsat en mulighed, men efter Atlético Madrids sejr over Dortmund i Champions League, ser det rigtig svært ud.

Barca markerde forleden sin tilbagevenden til kvartfinalerne i Champions League med en flot udesejr på 3-2 over Paris Saint-Germain. Xavi og kompagni sikrede sig dermed et godt udgangspunkt inden returopgøret i næste uge på Estadio Olímpic hjemme i Barcelona.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Sejren betyder også, at de spanske mestre fortsat kan tillade sig at drømme om deltagelse ved næste års FIFA Club World Cup, der for første gang løber af stablen. Det bliver dog rigtig svært, da Atlético Madrid samtidig også vandt over Dortmund, og det er netop madrilenerne som Barca skal forsøgte at indhente i kampen om de europæiske pladser.

Deltagerlisten til Klub-VM tæller allerede Chelsea, Real Madrid og Manchester City, der har vundet Champions League de sidste tre år. Listen tæller også Bayern München, Dortmund, Inter, Juventus, PSG, Porto og Benfica, der har gjort sig fortjent til deltagelsen efter indsatsen i Europa.

Hvert land må kun have to klubber med, så det bliver en kamp imellem Barca og Atlético Madrid, at gøre Real Madrid selskab. Catalanerne halter i øjeblikket efter madrilenerne i FIFA's pointsystem, efter et par års dårlige resultater i Champions League. Derfor seks point op til Diego Simeones mandskab, hvor en sejr giver to point og en uafgjort et enkelt point.

Men selvom det ser svært ud, har Barca stadig mulighed for at kvalificere sig, og det er noget som avisen Mundo Deportivo har dykket ned i. Catalanernes chance består i, at vinde samtlige kampe på vej til finalen i Champions League, samtidig med at Dortmund gør comeback i opgøret mod Atlético og slå dem ud af turneringen.

Hvis madrilenerne skulle ende med at gå videre i Champions League, er Barcas eneste mulighed at vinde turneringen, da det giver direkte kvalifikation til Klub-VM.

Klub-VM forventes at kunne indbringe et sted imellem 25-70 mio. euro, og det vil derfor være noget af en gulerod at kunne slutte sæsonen af med.

cwc1F

 

.:FORSIDE:.