fbpx

Andreas Christensen hyldes igen i catalanske medier

Markus Johannessen - 10.02.23

// Andreas Christensen

Andreas Christensen har på det seneste trukket flere positive overskrifter i catalanske og spanske medier. Endnu engang bliver den danske landsholdsspiller nu rost i de lokale medier, hvor han kaldes 'den perfekte signing'.

'Christensen vinder dem alle' indleder den catalanske avis Sport, som beretter at den 26-årige forsvarsspiller har vundet alles respekt i klubben. Både fra ledere og kollegaer. 

Artiklen fortsætter under annoncen


Trænerstab og sportsledelsen ser ham som den perfekte signing grundet hans professionalisme, respekt for den sportslige ledelses struktur og hans konstant hårde arbejde. 

Også blandt holdkammeraterne har danskeren angiveligt gjort sig aldeles populær. Ifølge avisen Sport, har han en stor rolle og en enorm mængde respekt både på græstæppet og i omklædningsrummet. 

Andreas Christensen, kendt som AC hjemme i Danmark, bliver sammen med Lewandowski og Koundé nævnt i de catalanske medier, som en af de essentielle forstærkninger, der har lettet noget af presset for Xavi. 

Den tidligere Champions League-vinder ser også selv ud til at trives i truppen og har på det seneste vist sig som en ledende rolle i det centrale forsvar.



 

.:FORSIDE:.