fbpx

Barca meldes tæt på forlængelse med Marc Casadó

Peter Vyff - 31.05.24

 


Barca har i slutningen af sæsonen haft fokus på at forlænge kontrakter med holdets unge talenter. Og efter at have forhandlet nye aftaler med Pau Cubarsí og Héctor Fort, er man nu også tæt på at nå til enighed med Marc Casadó.

Selvom den finansielle situation har haft store konsekvenser for Barca, er der fortsat stor tiltro og håb for fremtiden. Det skyldes især det store kuld af talenter, der har fået deres gennembrud de seneste par sæsoner, og som har gjort, at det ikke har været nødvendigt at bruge store summer på transfermarkedet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det omhandler blandt andet Lamine Yamal, Gavi og Alejandro Balde, der til trods for deres lave alder, allerede er en fast del af Barcas seniortrup. Det samme gør sig gældende for Cubarsí, Fort og Férmin López, imens talenter som Marc Guiu og Marc Casadó står næst i køen til at slå igennem.

Og især Casadó er blevet omtalt en del i denne sæson, da Barca har haft store skadesproblemer på midtbanen. Stortalentet har dog ikke fået meget spilletid, men det har dog ikke ændret ved, at trænerstaben fortsat har tiltro til hans evner, og i sin rolle som anfører på andetholdet, Barca Atlétic, har han gjort en god figur.

Catalaneren har dog kontraktudløb den 30. juni, og ledelsen har derfor længe haft fokus på at forlænge hans kontrakt. Og ifølge journalisten Fabrizio Romano, er man nu nået til enighed med Casadó, og en mundtlig aftale mellem parterne skulle være aftalt.

Det er dermed kun de sidste detaljer, der mangler at blive aftalt før en endelig kontrakt kan underskrives. Den 20-årige midtbanespiller forventes samtidig også at få chancen for at bevise sit værd under Hansi Flick, og tyskeren skulle efter sigende allerede have et godt øje til Casadó.

casado4F

// Marc Casadó
.:FORSIDE:.