fbpx
Annonce

Gavi spillede sin bedste kamp i Barca-trøjen

FCBARCELONA.DK - 16.01.23

// Supercup // Gavi

Den blot 18-årige Gavi vil med garanti altid huske Supercup-finalen 2023, for han spillede en formidabel kamp, nok den bedste under Xavi. Det blev til et mål og to assist, samt titlen som finalens bedste spiller.

Det må have været nemt for arrangørerne af supercuppen at kåre finalens bedste spiller, for Gavi var reelt ikke til at komme udenom. Andalusieren startede på banen på en firemands midtbane og han startede straks med at svinge taktstokken i det catalanske offensiv, ligesom han også hjalp til i defensiven.

Artiklen fortsætter under annoncen


Første højdepunkt kom efter en halv time, hvor Gavi blev sat op til 0-1 scoring af Lewandowski. Han bevarede roen og løftede køligt og sikkert bolden forbi Courtois i målet.

Gavi var i konstant i bevægelse og kæmpede som altid om alle bolde. Netop da halvlegen var gået ind i dommerens tillægstid, startede Gavi selv den aktion der førte til Lewandowskis 0-2 scoring, og Gavi havde også næstsidste fod på bolden.

Dermed var Gavis show ikke slut endnu. Midt i anden halvleg modtog han bolden i venstre side af feltet, hvor han sendte den præcist ind til Pedri foran mål og så førte Barca 0-3.

Stor aften af Gavi, der blev klappet af banen i det 89. minut.



.:FORSIDE:.