fbpx
Annonce

Barca går massivt svækket ind til torsdagens Clásico

FCBARCELONA.DK - 28.02.23

// El Clásico

Meldingen om Robert Lewandowskis skade kunne næsten ikke være kommet på et værre tidspunkt, blot tre dage inden El Clásico, hvor holdet også må undvære profiler som Pedri og Dembélé.

To nederlag i træk, mod Manchester United og Almería, er den værst tænkelig optakt til en krævende Clásico på Santiago Bernabeu, som Barca besøger torsdag aften i den første af to semifinaler i pokalturneringen Copa del Rey.

Holdet møder op med en svækket selvtillid og i går kom så den kedelige nyhed om, at Lewandowski måtte forlade træningsbanen med en mindre skade, der som minimum holder ham ude af El Clasico.

Artiklen fortsætter under annoncen


Udover at måtte undvære sin topscorer, sidder også Dembélé og Pedri ude med skader. Dertil kommer, at Fati er skadesmeldt efter et slag på det ene knæ ved træningen, men det er muligt han når at blive klar til torsdag. Fati er dog langt fra topformen og man næppe regne med den store hjælp fra hans side.

Raphinha og Torres er således de eneste angribere der er 100% klar og det er en klar svækkelse af holdets offensiv, der i forvejen har haft det svært i et godt stykke tid.

Xavi kan derimod glæde sig over, at hans defensiv er intakt til El Clásico og det er måske nøglen til at slippe fra Santiago Bernabeu med et hæderligt resultat, der kan kan skabe forhåbninger om et godt resultat i returkampen på Spotify Camp Nou. Det opgør spilles først den 5. april og her ser skadessituationen forhåbentlig bedre ud.



.:FORSIDE:.