fbpx
Annonce

Endnu en duel mellem Araujo og Vinicius venter

FCBARCELONA.DK - 13.01.24

// El Clásico // Ronald Araujo

Når Barca og Real Madrid mødes i finalen i den spanske Supercup i morgen, kommer Ronald Araujo og Vinicius Jr. sandsynligvis ud i endnu en direkte duel. I de foregående møder har Barca-spilleren klaret sig sig bedst.

Xavi foretrækker klart at bruge Ronald Araujo i det centrale forsvar, men når modstanderen har været Real Madrid, er spilleren fra Uruguay hver gang blevet rykket ud som højre back, for at dække af for den hurtige Vinicius.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den løsning har indtil nu været en stor succes, for Vinicius har kun i glimt vist det niveau man ved han har, i de seks kampe han har stået overfor Araujo, der har lukket godt af for braslianeren. Derfor forventes det, at Araujo får samme opgave i søndagens kamp.

Hvad der taler endnu mere for at Araujo placeres som højre back er, at Joao Cancelo er skadesmeldt. Portugiseren bliver næppe klar til søndagens finale og så er det oplagt at pege på Araujo til højre backen.

Det vil i givet fald betyde et centralt forsvar med Koundé og Christensen, samt Balde på venstre back. Reelt har Xavi ikke andre valgmuligheder, da Iñigo Martinez og Marcos Alonco begge er ude  med skader.



.:FORSIDE:.