fbpx
Annonce

Avis: Baldes skade skaber ikke nervøsitet hos Xavi

Simon Arun Vrábel - 14.10.23

// Alejandro Balde

Alarmklokkerne lød nærmest med øjeblikkelig virkning, da Alejandro Balde, som den syvende spiller blev skadet, men de seneste meldinger fra Barcas træningsanlæg bekræfter, at skaden langt fra er så alvorlig som først antaget.

Allerede samme dag som Alejandro Balde rejste hjem fra den spanske landsholdslejr, kunne flere catalanske medier fortælle, at skaden tilsyneladende ikke var så alvorlig som først antaget, og at Balde blot rejste tilbage til Barcelona som en sikkerhedsforanstaltning. Som altid skal klubbens egne læger dog først tilse enhver spiller førend der kan meldes noget officielt ud, og det skete fredag eftermiddag.

Artiklen fortsætter under annoncen


Kort efter kom Barca så med deres altid informationsfattige udtalelse som bekræftede, at forsvarsspilleren var skadet, og avisen Sport fortæller i forlængelse af denne besked, at kilder tæt på Ciutat Esportiva Joan Gamper fortæller, at både Xavi og lægestaben er helt rolige omkring den unge forsvarsspillers skade. Xavi vil angiveligt give Balde nogle rolige træningspas og spare ham i den kommende kamp mod Athletic Club Bilbao på næste søndag, således han er helt klar til El Clásico, som spilles på Montjuïc om to uger den 28. oktober.

Imens Alejandro Balde uden tvivl er at foretrække på venstrebacken, så kan Marcos Alonso også spille den position, imens Iñigo Martínez, som heller ikke har fået mange minutter i denne sæson, også er en venstrebenet forsvarsspiller.



.:FORSIDE:.