fbpx
Annonce

Landstræner forklarede fravalget af Pedri og Balde

Peter Vyff - 11.11.23

// Pedri // Alejandro Balde

Luis de la Fuente udtog i går spillertruppen til Spaniens kommende kampe mod Cypern og Georgien. Landstræneren fandt plads til fire Barca-spillere, imens Pedri og Balde blev udeladt, hvilket han efterfølgende forklarede.

Spaniens landshold har allerede kvalificeret sig til EM-slutrunden næste år, men der er fortsat masser af spille for. La Roja kan nemlig med en sejr over Cypern og Georgien sikre sig en bedre seedning, når der skal trækkes lod til EM-puljerne næste år.

Artiklen fortsætter under annoncen


Luis de la Fuente udtog derfor det stærkest mulige landshold på nuværende tidspunkt, og imens der blev plads til Gavi, Ferran Torres, Iñigo Martínez og Lamine Yamal, måtte Pedri og Alejandro Balde se sig siet fra. Og netop fravalget af Barca-duoen blev landstræneren spurgt til, da han efter udtagelsen stillede op til pressemøde.

Spanieren blev først og fremmest spurgt til Balde, hvis form har været nedadgående de sidste par uger: 'Alejandro konkurrerer på lige vilkår med alle andre. Jeg opfordrer ham til at blive med at arbejde hårdt, fordi han passer perfekt ind til vores måde at spille fodbold på' sagde De la Fuente.

Imens Balde er fravalgt på grund af et dyk i formen, er situationen anderledes for Pedri, som lige er kommet tilbage fra en skade, hvilket De la Fuente også forklarede undladelsen med: 'Pedri er ikke længere skadet, og han er begyndt at spille fodbold igen. Vi prioriterer altid en spillers helbred, og han har brug for at komme tilbage i form igen. Når han er klar, vil dørene til landsholdet være åbne for ham' understregede landstræneren.

Fravalget af Pedri betyder også, at han endnu ikke har spillet en landskamp under De la Fuente, og midtbanespilleren må se sig nødsaget til at vente på sin chance i det nye år. Barca er dog med sikkerhed glade for at landstræneren har set bort fra midtbanespilleren, som ikke skal belastes mere end nødvendigt, set i lyset af hans skadeshistorik.

 

.:FORSIDE:.