fbpx
Annonce

Abde viste sig flot frem for Marrokko

FCBARCELONA.DK - 26.06.23

// Abdessamad Ezzalzouli

Det er stadig uvist om Abde bliver en del af Barcas mandskab den kommende sæson, men i forgårs viste angriberen sig flot frem i en U23-landskamp for Marokko, hvor han scorede begge sit holds mål i en sejr på 2-1 over Guinea.

Abde er den markant største profil på det marrokanske U23-landshold og det var da også Barca-angriberen der bar anførerbindet i landskampen mod Guinea ved den afrikanske Nations Cup for U23-landshold.

Abde var en konstant trussel på venstre kant, hvor han gang på gang snød sin direkte modstander med snævre driblinger og finter. Det så man efter at Guinea var kommet foran, da Abde totalt snørede sin modstander i feltet, så han begik et klokkeklart straffespark. Det tog Abde sig stensikkert af til en 1-1 udligning.

Artiklen fortsætter under annoncen


Abde fortsatte de flotte takter og i dommerens tillægstid fremtvang han endnu et straffespark og også denne gang sad bolden sikkert i nettet til 2-1, der også blev kampens resultat.

Dermed fik Barca-angriberen gjort god reklame for sig selv, inden at Xavi starter den nye sæson op. Det forventes at Abde deltager i holdets tur til USA, hvor der venter fire træningskampe. Her får Abde muligheden for at vise sig yderligere frem.



.:FORSIDE:.