fbpx
Annonce

Spanien måtte undvære Gavi til dagens træning

Peter Vyff - 28.11.22

// Gavi

Spanien spillede i går aftes 1-1 imod Tyskland i holdets anden VM-gruppekamp. Stortalentet Gavi måtte undervejs lade sig udskifte efter et mindre sammenstød og derfor kunne han ikke træne med resten af holdet til formiddag.

Den 18-årige Gavi fik, ligesom resten af Spanien, en fremragende start på VM efter en storsejr på 7-0 over Costa Rica i holdets første kamp. Andalusieren spillede dog en noget mere anonym kamp i går mod Tyskland, hvor han også måtte lade sig udskifte, efter flere hårde dueller med modstandernes Joshua Kimmich og Leon Goretzka.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Selvom skaden ifølge avisen Mundo Deportivo ikke vurderes til at være alvorlig, så har Spaniens trænerskab eftersigende ikke tænkt sig at tage nogle chancer med Barca-spilleren. Gavi måtte derfor tage plads på bænken, alt imens de restende 25 landsholdsspillere gennemførte formiddagens træning.

Landstræneren Luis Enrique har ligesom Xavi benyttet sig af en midtbanetrio med Sergio Busquets, Pedri og Gavi hidtil i VM-turneringen. Det vil derfor være et stort tab for Spanien at måtte undvære Gavi, som også løb af med titlen som kampens spiller efter sejren over Costa Rica..

Alt tyder dog på at Gavi nok skal blive klar til torsdagens kamp mod Japan, hvor Spanien med en sejr kan sikre sig førstepladsen i den indlendende gruppe. Det er dog en lang turnering, og det bliver derfor spændende at se, hvorvidt Luis Enrique vælger at benytte Barca-spilleren eller om han skal spares til en 1/8 finale.



.:FORSIDE:.