fbpx
Annonce

Markedsværdien på Dest er steget efter kun 8 kampe

Simon Arun Vrábel - 22.10.23

// Sergiño Dest

Sergiño Dest ser ud til at have fundet både spilleglæde og formen under sit lejeophold os PSV Eindhoven og efter kun otte kampe for hollænderne, er hans markedsværdi steget med tre millioner euro.

Barcas amerikanske højreback har siden sin ankomst til Barca haft svært ved at finde fodfæste og som konsekvens deraf blevet udlejet til først AC Milan og nu PSV Eindhoven, hvor han hos sidstnævnte nu ser ud til at have fundet formen. De gode takter betyder, at hans markedsværdi er steget markant på kort tid, og det skaber glæde i Barca som overvejer at sælge ham til sommer.

Artiklen fortsætter under annoncen


Da Barca i 2020 hentede Sergiño Dest tilbage i Ajax, var det med håb om at man endelig havde fundet en permanent og kompetent afløser til højreback positionen, som har været sårbar siden Dani Alves forlod klubben. Den unge amerikaner viste da også gode takter, men da han samtidig blev hentet til klubben på et svært tidspunkt, fik han aldrig for alvor sit gennembrud på trods af 72 kampe i Barca-trøjen.

Konsekvensen blev at han sidst år blev udlejet til AC Milan, dog med blandet succes, men nu lader det til, at denne sæsons udlejning til PSV Eindhoven har været et bedre match. Således har Dest spillet 672 minutter fordelt på otte kampe, hvilket givet et gennemsnit på 84 minutter per kamp. Amerikaneren har vist gode takter og blevet fast mand på højrebacken, og de få men gode kampe har nu båret yderligere frugt.

Således fortæller avisen Mundo Deportivo, at forsvarsspillerens markedsværdi er steget med hele tre millioner euro efter ankomsten til PSV, og portalen Transfermarkt estimerer nu Sergiño Dest til at have en værdi på 13 millioner euro. Imens at det er positivt på det sportslige plan, at Dest har fundet formen, så er det også positivt rent økonomisk, da man i Barca overvejer at sælge forsvarsspilleren til sommer.

Barca betalte i 2020 ca. 21 millioner euro for Sergiño Dest, og forsætter han de gode takter så hans pris samtidig forsætter med at stige, kan det være, at man som minimum kan få dækket udgiften til spilleren, hvilket må betragtes som en succes når man tager situationen i betragtning.



.:FORSIDE:.