fbpx
Annonce

Officielt: Pedri kåret til vinder af Golden Boy

Rune Stentoft Arlbjørn - 22.11.21

© Getty Images
// Pedri

Den italienske avis Tuttosport har netop løftet sløret for hvem der er blevet kåret til Europas bedste unge spiller. Her er det ikke overraskende Pedri González, der løber med hæderen, og den prestigefyldte pris.

Tuttosport har mandag kåret den bedste unge spiller i Europa under 21 år for året 2021. Her er det Pedri fra Barca, der har vundet prisen for sit utroligt flotte år, der bød på et gennembrud for Barca samt toppræstationer ved EM og OL i sommer.

Pedri var i hård konkurrence med Jude Bellingham fra Dortmund om at vinde prisen, men alligevel skiller Pedri sig markant ud med sine 318 point mod englænderens 119 af slagsen, hvilket næsten er 200 flere til den kanariske midtbanespiller.

Aldrig før har der været så stor afstand mellem nummer et og to i kapløbet om at blive den bedste unge spiller, så Pedri må dermed siges at være en klar vinder, men det var også ventet på grund af de præstationer vi har set fra ham i år.

Det er anden gang i historien, at en spiller fra Barca vinder Tuttosports pris som den bedste unge spiller. Tidligere har Lionel Messi gjort det samme tilbage i 2005. Cesc Fabregas og Sergio Agüero har også tidligere vundet denne pris, men det var for Arsenal og Atlético de Madrid.

.:FORSIDE:.