fbpx
Annonce

Avis: Pedri bliver sparet af spansk landstræner

FCBARCELONA.DK - 10.11.23

// Pedri

Når den spanske landstræner Luis de la Fuente senere i dag udtager sin trup til de kommende landskampe, bliver det angiveligt uden Pedri, der ellers er tilbage fra sin skade. Årsagen er, at ingen ønsker at presse Pedri for meget.

Pedri er tilbage og spiller igen for Barca igen efter mere end to måneders skadespause. Derfor kunne det være oplagt, også at udtage midtbanespillere til landskampene mod Cypern og Georgien, men det kommer ikke til at ske. Det skriver avisen Mundo Deportivo.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge avisen har De la Fuente taget en snak med Pedri for at høre hvordan han har det og her blev de enige om, at det er for tidligt til en udtagelse. Pedri er endnu et godt stykke for topformen og han vil have bedst af, at blive hjemme i Barcelona og træne i landskampspausen.

Pedri har da heller ikke spillet en hel kamp endnu for Barca efter sin tilbagevenden. Han fik lidt over en halv time mod både Real Sociedad og Shakhtar Donetsk, så kampformen har naturligt nok ikke indfundet sig endnu.

Ingen tør tage chancer med Pedri, der de seneste to år har siddet ude med skader i 10 måneder, så hans tilbagevenden skal doceres stille og roligt.



.:FORSIDE:.