fbpx
Annonce

Pedri: 'Det er godt at være tilbage'

Simon Arun Vrábel - 05.11.23

 


Efter godt to måneders fravær kunne man endelig se Pedri på banen, da han kom ind i kampen mod Real Sociedad. Den dynamiske midtbanespiller udtalte efter kampen, at det var dejligt at være tilbage igen.

Kampen mod Real Sociedad blev aldrig en teknisk flot spillet fodboldkamp, hvilket besværliggjorde vilkårene for Pedri, men ikke desto mindre kunne man se den unge midtbanespillers betydning for resten af holdet, og spilleren selv indrømmede da også efter kampen, hvor dejligt det var, at være tilbage.

Artiklen fortsætter under annoncen


Pedri startede kampen på bænken og det var først efter en lille time, at Xavi valgte at tage Fermín López ud til fordel for Barcas nummer otte. Efter kampen forklarede cheftræneren, at han havde behov for at ændre dynamikken på midtbanen, og netop den kommentar fulgte Pedri op på, da han også lod sig interview efter sejren over Real Sociedad i den nordspanske by San Sebastián.

'Jeg ville virkelig gerne på banen og spille i dag, for skader er den værste del af fodbold. Jeg har måttet gennemgå meget, men jeg har det fint, og det er godt at være tilbage' udtalte han ifølge avisen Sport.

'Jeg skal nok komme tilbage i rytmen stille og roligt. Det er en stor ære, at komme på banen fordi træneren siger, at han ønskede, at jeg skulle ændre dynamikken på midtbanen. Jeg forsøger altid at hjælpe holdet, og i dag synes jeg, at vi manglede rytmen, når vi havde bolden' sagde han videre.

Pedri har i alt været skadet i 71 dage denne sæson, inden han lørdag aften kom på banen til sin kun tredje kamp på sæsonen.



// Real Sociedad // Pedri
.:FORSIDE:.