fbpx
Annonce

Medie: Dembélé mødte ikke frem til træning i tirsdags

FCBARCELONA.DK - 21.11.21

// Ousmane Dembélé

instabar


Ousmane Dembélé har ofte været kritiseret for sin noget udisciplinerede opførsel udenfor banen og nu kan der skrives et nyt kapitel i den historie. Catalanske TV3 fortæller, at franskmanden ikke mødte frem tirsdag for at træne.

I tirsdags trænede Barcas spillere om formiddagen, mens der de øvrige dage på ugen blev trænet om eftermiddagen. Det havde Dembélé tilsyneladende ikke styr på, for han mødte ikke frem som han skulle. Det fortæller kanalen Esports3, der er en del af det catalanske TV3.

Artiklen fortsætter under billedet
ps5 art


Xavi har indført en regel om, at spillerne skal møde ind halvanden time inden træningen starter. Da trænerstaben kunne konstatere at Dembélé ikke var mødt til tiden tirsdag formiddag, valgte de at ringe til franskmanden. Her sagde han, at han troede træningen var om eftermiddagen, som de andre dage på ugen.

Dembélé hastede afsted til træningsanlægget og nåede frem i tide, til at kunne løbe på træningsbanen med holdkammeraterne, men altså med en massiv forsinkelse. Xavi har indført bøder for at møde for sent, så Dembélé kan se imøde at blive trukket i lønnen, akkurat som i sidste uge, hvor han kom tre minutter for sent til en træning.

Der er næppe tvivl om, at Xavi vil tage en grundig snak med Dembélé om, at han skal have en mere professionel adfærd, hvis han skal have den hovedrolle som Xavi har tiltænkt ham.

.:FORSIDE:.