fbpx
Annonce

Lecce bekræfter at de gerne vil beholde Umtiti

FCBARCELONA.DK - 25.02.23

// Samuel Umtiti

Samuel Umtiti er endelig ved at få gang i karrieren igen under lejeopholdet i Lecce. Nu bekræfter den italienske klub, at de hellere end gerne vil beholde forsvarsspilleren og de håber at Barca er klar til at slippe ham.

Efter nogle frustrerende år med skader og dårlig kampform, har Umtiti igen fundet de rigtige takter frem i italienske Lecce, hvor han gør det godt i den bagerste kæde. Oprykkerne fra Lecce lejer Umtiti for sæsonen, men uden at have en købsoption.

Artiklen fortsætter under annoncen


I Lecce er de så glade for Umtitis præstationer, at de håber de kan beholde ham fremover. Det bekræftede klubbens sportsdirektør Pantaleo Corvino i går.

'Når du som klub er i gang med dit første år i Serie A, er det vigtigt at have en blanding af erfaring og ungdom. Det er meget vigtigt for en træner og ankomsten af Umtiti underbygger dette behov. Operationen med Umitit var vellykket og nu håber vi at få accept fra Barca og fra spilleren. I sommer havde Umtiti viljen til at vælge Lecce' udtalte han ifølge avisen Mundo Deportivo.

Der er næppe tvivl om, at Barca er klar til at slippe Samuel Umtiti, men det helt store spørgemål er, hvad Lecce forestiller sig. Barcas mål er at sælge franskmanden, så hvis Lecce kun tilbyder en lejeaftale mere, kan skiftet blive svært at gennemføre. Umtitis kontrakt med Barca løber til 2026.



.:FORSIDE:.