fbpx
Annonce

Samuel Umtiti overvejer angiveligt karrierestop

Anders Lang Jensen - 19.02.24

// Samuel Umtiti

I sine seks år i Barca lagde Samuel Umtiti stærkt ud, men døjede derfra nærmest konstant med store knæproblemer. Nu er Umtiti i Lille og er netop blevet knæskadet, og han overvejer angiveligt at stoppe karrieren helt.

I 2022 blev Samuel Umtiti udlejet til italienske Lecce, og forsvarsspilleren spillede en flot sæson i Serie A-klubben. I sommer rykkede franskmanden så permanent til Ligue 1-klubben Lille, men nu er han rendt ind i nye knæproblemer.

Artiklen fortsætter under annoncen


Tidligere på ugen blev forsvarsspilleren opereret i sit venstre knæ efter at have pådraget sig endnu en skade, hvilket meget vel holder ham ude i resten af sæsonen. Det har gjort, at Umtiti nu overvejer sin fodboldmæssige fremtid, og flere medier, heriblandt avisen AS, melder, at et karrierestop snart kan være en realitet.

I sommeren 2016 kom Umtiti til Barca fra franske Lyon, og de første to sæsoner var som fast mand i defensiven. Efter VM-slutrunden i 2018 gik det dog kun én vej for franskmanden rent skadesmæssigt, og i hele Barca-tiden missede han hele 76 kampe alene på grund af knæskader.

umtiti2

 

.:FORSIDE:.