fbpx
Annonce

Dembélé er i gang med træningen igen

FCBARCELONA.DK - 17.12.20

© FC Barcelona
// Ousmane Dembélé

Blot 12 dage efter at Ousmane Dembélé pådrog sig en lårskade i en kamp mod Cádiz, var den franske angriber at finde på træningsbanen i dag. Dermed tyder alt på, at han snart er klar til at spille igen.

Det er en forstrækning i højre lår der har holdt Dembélé ude i små to uger, men i dag kunne han begynde at træne på græs igen. Det skete på træningsanlægget Ciutat Esportiva samtidig med at holdkammeraterne trænede..

Dembélé trænede dog hele tiden for sig selv. Der var tale om sprint, tempo- og retningsskift, ligesom bolden også blev taget i brug. Det er alt sammen et signal om, at man snart ser Dembélé i Barca-trøjen igen.

Der er dog næppe tvivl om, at man ikke vil forcere noget i genoptræningen, for Dembélé er berygtet for sine mange skader, ikke mindst i lårene. Derfor går der nok et par ekstra dage i forhold til hvis det var en anden spiller, inden han slippes løs på træningsbanen i fuldt omfang.

Det faktum et Dembélé allerede er nået så langt i sin genoptræning er en rigtig god nyhed for holdet, for angriberen har vist en stigende formkurve siden sæsonstarten og det skulle gerne fortsætte.

.:FORSIDE:.