fbpx
Annonce

Bekræftet: Ousmane Dembélé er helt ude i kulden

FCBARCELONA.DK - 23.01.22

// Ousmane Dembélé

ps5 art


Xavi og den sportslige ledelse står skulder ved skulder når det gælder Ousmane Dembélé. Franskmanden er udeladt af dagens trup mod Alavés, selvom det svækker holdets muligheder på grund af fravær af Fati og Memphis.

Ud fra et sportsligt synspunkt burde Dembélé spille med i aften mod Alavés. Holdet mangler de skadesramte Memphis Depay og Andu Fati, så Xavi kunne godt bruge Dembélé i front. Der er ingen tvivl om, at holdet ville blive stærkere med Dembélé på banen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er Xavi der suverænt beslutter hvem der skal udtages til kampene, så han kunne godt vælge at udtage Dembélé til trods for al polemikken omkring franskmanden. Dembélé er i god form og træner med på normal vis, så han er klar til at hjælpe holdet.

Alligevel blev han droppet i torsdags mod Bilbao og det samme skete i dag, da Xavi udtog sin trup til kampen mod Alavés. Her er Dembélé ikke med og det skyldes udelukkende, at Xavi bakker op om ledelsens linje - så længe der ikke er en afklaring omkring Dembélé, så spiller han ikke.

Det ligger dermed fast, at Dembélé er helt ude i kulden i Barcelona, i hvert fald indtil videre. Der resterer en uge af vinterens transfervindue og her skal der komme en afklaring. Xavi har klart meldt ud, at enten må Dembélé forlænge eller også må han væk.

Det er dog Dembélé der har det sidste ord, for han kan vælge at blive i Barca til hans kontrakt udløber til sommer. Sker det må det forventes, at han fortsætter ude i kulden resten af sæsonen.

.:FORSIDE:.