fbpx
Annonce

Barcas stime uden nederlag er den bedste i Europa

Allan Stefan - 09.04.22

// La Liga

Efter sidste weekends resultater er det et faktum, at Barca er det hold i Europa, der er i bedst form, og Xavi kan nu prale af at have den længste ubesejrede stime blandt holdene i Europas fem bedste ligaer. 

Barcas store fanskare har siden Xavis ankomst kunnet ånde lettet op. Spillet på banen er blevet løftet markant, den defensive struktur er strammet op og offensiven er begyndt at blomstre igen. Det flotte spil på banen har udmøntet sig i gode resultater, og efter Barcas sejr mod Sevilla har de nu forlænget deres stime med hele 14 kampe som ubesejrede i La Liga.

Catalanernes seneste liga-nederlag kom mod Betis den 4, decenber sidste år, hvilket også har været Xavis eneste nederlag i ligaen. Derefter har Barca hentet 34 ud af 42 mulige point, som har flyttet holdet fra en pinlig 9. plads til nu at have sat sig på 2. pladsen.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det flotte avancement er blandt andet sket med flotte sejre mod de tre bedst placerede hold i ligaen: Real Madrid (0-4), Atlético Madrid (4-2) og Sevilla (1-0). Barca har i perioden scoret 34 mål, hvilket giver et målgennemsnit på 2,4 pr. kamp, ​​og har kun lukket 12 ind, samt leveret 6 clean sheets.

Indtil i sidste uge tilhørte den længste stime af ubesejrede kampe Juventus. De tabte til Inter i sidste weekend, hvilket var deres første nederlag i 16 kampe. Efterfølgende tilhørte titlen som det mest formstærke hold i Europa Sevilla. Den beholdte de ikke særlig længe, og deres stime på 15 kampe blev spoleret efter deres besøg på Camp Nou i søndags.

I morgen har Barca muligheden for at udvide deres fremragende stime yderligere ude mod Levante.

.:FORSIDE:.