Rune Stentoft Arlbjørn - 24.04.21
Det er efterhånden ved at være fire år siden, at Barca hentede Dembélé i Dortmund i en rekord dyr milliard-handel, så der er ikke længe til, at franskmanden har kontraktudløb. Derfor skal Barca snart have forlænget med ham.
Med en kontakt der løber til sommeren 2022 er det ved at være på tide, at Barca får forlænget kontrakten med den farlige franskmand, hvis ikke catalanerne skal være nødsaget til at sælge ham til sommer for at få gode penge for ham.
Dembélé har indtil nu haft gang i en flot sæson for Barca, hvor han især i 2021 har været stærkt spillende. Derfor skulle Barca nu være begyndt at tænke på at forlænge med Dembélé, men der skal snart til at ske noget på kontorerne på Camp Nou, så en forlængelse ikke løber ud i sandet.
Meldingerne har tidligere gået på, at Dembélé ville lade sin kontrakt løbe ud i 2022, for at skifte væk fra Barca og score en ny stor kontrakt med anden klub, men som han har præsteret for Barca i denne sæson, skulle ønsket fra Dembélé nu være at blive i den catalanske storklub.
Derfor gælder det nu om at blive enige om en forlængelse af kontrakten. Der er ingen tvivl om Dembélés kvaliteter, så hvis han kan fortsætte med at holde sig fri fra de store skader, så venter der helt sikkert en stor karriere foran ham i Barca-trøjen.