fbpx
Annonce

Barca får rapperen Drakes logo på trøjen til El Clásico

Anders Lang Jensen - 14.10.22

// El Clásico // Spotify

Som led i klubbens samarbejde med Spotify vil Barca-trøjen til søndagens El Clásico have én markant ændring. I stedet for Spotifys logo på fronten vil rapperen Drakes logo være at finde på Barca-trøjen mod Real Madrid.

Spotify blev i sommer hovedsponsor i Barca, og musiktjenestens logo har siden været at finde på Barca-trøjerne. Nu kommer partnerskabet dog til udtryk på en ny måde, da rapperen Drakes eget logo erstatter Spotify-logoet på Barca-trøjerne til weekendens El Clásico. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den canadadiske rapper er den første artist til at runde hele 50 milliarder afspilninger på Spotify, og det markerer man altså ved at sætte Drakes logo på Barca-trøjen. Rapperens logo er en silhuet af en ugle, og den vil altså pryde fronten på Barcas trøje til den vigtige kamp mod Real Madrid søndag eftermiddag.

.:FORSIDE:.