fbpx
Annonce

Barca bekræfter at Pedris lårskade er alvorlig

FCBARCELONA.DK - 15.04.22

// Pedri

Pedri måtte forlade banen i kampen mod Frankfurt i pausen på grund af smerter i venstre lår. Nu er han blevet undersøgt nærmere og Barca bekræfter, at der er tale om en alvorlig skade, der kan holde ham ude resten af sæsonen.

Allerede i går var der forlydender om, at Pedris skade i højre lår er så alvorlig, at han ikke kan spille mere denne sæson. Fredag formiddag blev midtbanespilleren undersøgt nærmere på en klinik og her var der ikke gode nyheder.

Artiklen fortsætter under annoncen


I en officiel udmelding fortæller Barca, at der er tale om en muskelsprængning, uden dog at graduere skadens omfang. Det ligger dog fast at der ikke tale om en forstrækning, men en reel muskelskade.

Barcas lægestab kommer ikke med et bud på hvor lang pause der venter Pedri. De kommer med den velkendte formulering om, at udviklingen vil afgøre, hvornår han igen er disponibel.

Skaden er dog af en karakter, der vil betyde en længere pause og derfor er de catalanske sportsmedier ikke i tvivl om, at sæsonen reelt er slut for Pedris vedkommende. Barca spiller sin sidste kamp i ligaen om fem uger og det vurderes ikke realistisk, at han når at blive meldt klar inden.

Det er en stort tab for Barca at skulle undvære Pedri, for trods sine kun 19 år, har han udviklet sig til indiskutabel spiller på Xavis mandskab.

.:FORSIDE:.