fbpx
Annonce

Avis: Sådan gik Barcas møde med Dembélés agent

FCBARCELONA.DK - 28.06.22

// Ousmane Dembélé

I går blev der holdt møde med Ousmane Dembélés agent om en mulig forlængelse. Ifølge avisen Sport fik Barca at vide, at Dembélé ikke forlænger på de vilkår han er blevet tilbudt, men at han gerne vil blive i klubben.

I forgårs krævede Barca svar indenfor 48 timer fra Dembélés agent Moussa Sissoko og det svar har de nu angiveligt fået. Barcas tilbud om forlængelse er ikke tilstrækkeligt til, at Dembélé bliver i Barca. Det skulle have været budskabet fra Sissoko på mødet i går.

Artiklen fortsætter under annoncen


Der har været forlydender om, at Barca havde et nyt og bedre tilbud med til mødet, men menes ikke at have været tilfældet. Barca holdt fast i det tilbud som Dembélé har haft liggende siden december.

Dermed står begge parter samme sted som før mødet. Sissoko skulle dog have understreget Dembélés ønske om at blive og det blev aftalt at begge parter overvejer et par dage om de vil rykke sig.

Får Barca landet en indbringende aftale om salg af tv-rettigheder i denne uge, er det ikke umuligt at de bløder lidt op over Dembélé, men da målet er at få forlængelsen på plads inden den 30. juni, altså i overmorgen, begynder det at se noget svært ud.

.:FORSIDE:.