fbpx
Annonce

Andreas Christensen er kun 6. danske spiller i Barca

FCBARCELONA.DK - 04.07.22

// Andreas Christensen

Med offentliggørelsen af Andreas Christensens skifte til FC Bacelona, melder forsvarsspilleren sig ind i den eksklusive klub af danskere i Barca-trøjen. Kun fem andre danske spillere har spillet for blau-grana.

Det hører til sjældenhederne at danske spillere repræsenterer FC Barcelona. Siden klubben blev stiftet i 1899, altså for små 123 år siden, henter man nu sin kun sjette danske spiller nogensinde.

Her er de foregående fem spillere:

Artiklen fortsætter under annoncen


Allan Simonsen:
Den spinkel angriber fra Vejle var tre sæsoner i klubben fra 1979-82, hvor han blev regnet blandt europas bedste spillere. Simonsen, der fik kælenavnet Simonét - lille Simonsen, blev en stor og elsket profil i klubben. Ankomsten af Maradona i 1982 betød, at Simonsen forlod klubben.

Michael Laudrup:
Laudrup var i Barca fra 1989 til 1994, hvor han var med i den gyldne periode med det såkaldte El Dream Team, der vandt fire mesterskaber i træk samt Europacuppen for Mesterhold i 1992, forløberen for Champions League. Laudrup blev en kæmpe profil i klubben, men han faldt i unåde, da han i 1994 tog det forbudte skifte til Real Madrid.

Ronnie Ekelund:
Det store danske talent fra Brøndby kom til Barca B i 1992 og han nåede også at få en enkelt officiel kamp på førsteholdet. Barca valgte at leje danskeren ud frem til 1996, hvor han var i flere forskellige klubber, inden han blev solgt.

Thomas Christiansen:
Angriberen, med dansk/spansk nationalitet, kom til Barca B i 1991, hvor han startede rigtig godt, så godt at det gav ham to landskampe for det spanske A-landshold samt 11 U21 landskampe, uden overhovedet at have spillet for Barcas førstehold. Træner Johan Cruyff var dog ikke overbevist og efter et par gode sæsoner for B-holdet blev Christensen udlejet og senere solgt. Han fik aldrig debut for Barcas bedste mandskab.

Martin Braithwaite:
Den danske landholdsangriber er I Barca i dag, men alt tyder på, at han bliver solgt denne sommer, så det tegner ikke til, at han bliver klubkammerat med Andreas Christensen i særlig mange dage.
Braithwaite kom til Barca i 2020 fra Legenés udenfor transfervinduet, da Barca måtte hente en afløser for den langtidsskadede Dembélé. Braithwaite er noteret for 58 kampe indtil nu.

.:FORSIDE:.