fbpx
Annonce

Referat: Athletic Club Bilbao – FC Barcelona 0 - 0

FCBARCELONA.DK - 03.03.24

 


FC Barcelona: Ter Stegen, Koundé, Araujo, Cubarsí (Martínez 75’), Cancelo, Christensen (Romeu 75’), De Jong (26’), Gündogan, Pedri (Yamal 43’), Raphinha (Félix 75’), Lewandowski

Bænk: Iñaki Peña, Kochen, Iñigo Martínez, Sergi Roberto, Héctor Fort, Romeu, Fermín, Joao Félix, Lamine Yamal, Marc Guiu og Vitor Roque

Mål:

Barca skulle på en svær opgave ude mod Bilbao, hvor en sejr ville bringe dem to point tættere på Real Madrid samtidig med, at de ville overtage andenpladsen fra Girona. Der var derfor meget på spil for Xavi hans spillere.

Begge mandskaber lagde friskt ud med målsøgende spil og der blev spillet med høj intensitet fra første minut. Spillet bølgede frem og tilbage, men der skulle dog gå otte minutter inden kampens første afslutning kom, da Andreas Christensen på en dødbold headede et stykke over mål. Det fortsatte meget jævnbyrdigt på et San Mamés, der som altid bakkede deres hold godt op. Som tiden gik begyndte Bilbao at sætte sig mere på opgøret, mens der var længere mellem Barcas angreb. De blev stoppet i opspillet og var ikke i stand til at skabe farlige situationer.

Artiklen fortsætter under annoncen


Midt i halvlegen var der dårlige nyheder til Barca, for her vrikkede De Jong kraftigt om på sin ene ankel efter en luftduel og han kunne ikke fortsætte. I stedet kom Fermín López på banen. Netop som uret havde rundet en halv time, blev netop Fermín spillet fri dybden, hvor målmanden kom langt ud af målet og afværgede. Bolden røg ud til Cancelo, der meget langt udefra forsøgte at sende den i det tomme mål, men målmanden fik fingerspidserne på, hvorefter Bilbaos Yerey sparkede den væk på selve målstregen. Her manglede Barca de sidste marginaler.

Man skulle hen til kampens 37. minut inden at Bilbao kom til deres første afslutning i opgøret, men Ter Stegen tog sig sikkert af skuddet fra Berenguer. I det 43. minut var der flere dårlige nyheder til Barca, da Pedri i en upresset situation pådrog sig en lårskade og måtte udgå. I stedet kom Lamine Yamal på banen. Barca var tydeligt hæmmet af deres to ufrivillige udskiftninger og Bilbao satte sig på spillet i halvlegens sidste minutter, hvor Barca kom under pres, men det blev ikke til afslutninger inden pausefløjtet. 0-0 efter en jævnbyrdig og chancefattig halvleg, hvor Barca havde fået to nøglespillere skadet.

Bilbao lagde klart bedst ud efter pausen, hvor Barca slet ikke kunne finde sig selv på banen. Det betød et baskisk pres og et par afslutninger der dog ikke var i nærheden af at ramme målet. I det 52. minut var det så Barcas tur til at forsøge sig, men skuddet fra Fermín gik forbi mål. Bilbao fortsatte med presse Barca tilbage i eget felt, hvilket udmøntede sig et par hjørnespark og en række farlige indlæg som Barca-forsvaret afviste. Intensiteten dalede efterhånden hos hjemmeholdet og Barca fik lidt mere ro over deres spil og var mere på bolden.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Midt i halvlegen appellede Barcas spillere for straffespark, da Yamal blev hægtet i feltet, men dommeren vinkede afværgede og VAR greb ikke ind. Bilbao var stadig mest på bolden og Barca havde problemer med opspillet, hvor der manglede idéer og løsninger. Med et kvarter tilbage skiftede Xavi hele tre mand ud, da Romeu, Martínez og Félix afløste Christensen, Cubarsí og Raphinha. Kampen var dalet i tempo og det hele begyndte at blive meget taktisk, hvor det mest handlede om, at passe på bagude, selvom begge hold havde brug for de tre point.

Spillet begyndte at åbne mere op i kampens slutfase i søgen efter et sejrsmål. For Barcas vedkommende var spillet samtidig præget af mange fejl og derfor virkede de ikke for alvor farlige, når de nærmede sig Bilbaos felt. Samtidig virkede Bilbaos spillere trætte og ingen af holdene lykkedes at komme til afslutninger inden dommeren fløjtede af. Barca måtte dermed nøjes med det ene point efter en skuffende indsats, hvor offensiven slet ikke havde fungeret.

// Athletic Bilbao
.:FORSIDE:.